VEDTÆGTER

Navn og formål
Klubbens navn er SAAB V4 og SONETT Klub Danmark og formålet er at bevare og udbrede interssen for SAAB's V4'ere og Sonetter.

Formålet varetages gennem bl.a.

  • Teknisk og historik information
  • Formidling af annoncer og kontakter
  • Arrangering af løb, træf etc.
  • Varetagelse af interesser overfor myndigheder
    og andre instanser
  • Klubben er upolitisk


Medlemsskab

V4 og Sonett-ejere samt personer, der har interesse for disse biler kan opnå medlemsskab. (Afgøres af bestyrelsen eller i særlige tilfælde af generalforsamlingen.)

  • Alle medlemmer er valgbare til klubbens tillidshverv.
  • Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen og betales ved indmeldelse. Regnskabsåret følger kalenderåret.
    Kontingentet betales forud og gælder et kalenderår. Kontingentrestance fører automatisk til udelukkelse
    af klubben.
  • Bestyrelsen har 5 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær, samt menigt medlem evt. redaktør. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen, hvor 2 medlemmer fra bestyrelsen vælges for ulige år og 3 for lige år og der vælges 2 suppleanter blandt medlemmerne.

 

 

 

 

 

 


 

 
  • Formanden har den daglige ledelse af klubben. Bestyrelsen indkalder og træffer beslutninger i henhold til vedtægterne.
  • Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i perioden medio maj til medio juni.
 
  • Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
    Den indkaldes skriftligt med 4 ugers varsel. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

    1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning
    3. Aflæggelse af det reviderede regnskab
    4. Indkomne forslag
    5. Valg af bestyrelse, revisorer og 2 suppleanter
    6. Eventuelt
 
  • Ekstraordiær generalforsamling kan indkaldes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer dette.
 
  • Indstilling til valg og afstemning kan ske mundtligt, men hvis et medlem ønsker det, skal både indstilling og afstemning foregå skriftligt.
 

Vedtægtsændring og opløsning af klubben

Ændring af vedtægterne eller opløsning af klubben kan kun ske på generalforsamlingen, såfremt ændringen er offentligjort i SAAB Entusiasten senest 3 måneder inden generalforsamlingen og hvis 2/3 af de fremmødte kan stemme for ændringerne og opløsning af klubben. Ved opløsning af klubben skal effekter og evt. likvide beholdninger gives til en SAAB-klub i Danmark eller Skandinavien.